I år er det 80 år siden vores grundejerforening blev rekonstrueret. I den anledning har jeg kigget i vores gamle protokol. Det blev til denne beretning om grundejerforeningens første år.
Helle Malthesen
Aalbrovejens Grundejerforening 1944
Dette kort fra 1937 viser Ålbrovejs forløb. Startende ved Herlev Hovedgade, 90 graders svinget til det vi i dag kalder Tårnvænget og lidt senere endnu et 90 graders sving til det, der i dag er en del af Højsletten. På vejen er vandtårnet markeret, tårnet som gav navn til Tårnvænget, pigehjemmet, som i dag er Herlev Kommunes ungdomsskole og endelig husvildeboligerne, som lå nogenlunde der, hvor Lindehøj Kirke ligger i dag. Kirken er til dels bygget af sten fra husvildeboligerne.
Genstarten i 1944
”Ved Møde afholdt d. 13 Febr. 44 på Herløv Kro, besluttedes det at rekonstruere den allerede eksisterende Grundejerforening for Ålbrovej.
Til Bestyrelsen valgtes Gartner Kragdahl Andresensom Formand, Gartner Karl Rasmussen som Kasserer og Kommuneassistent H.A. Nielsen som Sekretær.”
”Til Revisor valgtes Gartner I. Tobias Hansen og Husejer Johan Hansen.”
Sådan starter protokollen.
Formanden, Kragdahl Andresen, til fest i gartnerforeningen, 1948 (Herlev Kommunes Lokalarkiv)
Formanden drev gartneriet Vesterled, som lå ved siden af Højbjerggård, hvor Unic 100 husene nu ligger. Karl Rasmussen havde sit gartneri på Ålbrovej 20-22, og I. Tobiassen Hansen boede i Højstenhus og drev gartneri der. Husejer Johan Hansen boede Ålbrovej 13b og sekretæren H.A. Nielsen i nummer 16, altså Palnatoke.
De to revisorer.
T.V. gartner Isak Tobiassen Hansen, udsnit af et festbillede. Ca. 1945. Privat eje.
T.H. Husejer Johan Hansen i sin have. 1940. Privat eje. Billedet stammer fra bogen Veje til Herlev 1992, Herlev Kommunes Lokalarkiv.
Det var almindeligt at afholde møder på kroen, for der var ikke rigtig andre steder, hvor man kunne samles. Grundejerforeningen eksisterede tilsyneladende allerede, men vi ved ikke noget om den før end 1944. Vi ved heller ikke, hvorfor foreningen gik i stå, eller hvorfor man ønskede at formalisere samarbejdet på netop dette tidspunkt. Havde man i dette krigsår behov for at kunne mødes om et legitimt formål, forberedte man sig på mere almindelige tider, eller var det bare sådan, at vejen trængte til at blive repareret?
Man kan ikke se hvor mange husstande, der var repræsenteret på mødet, men gartnerne var i hvert fald mødt frem, det kan vi se på bestyrelsens sammensætning.
De første vedtægter
I marts måned 1944 var foreningens vedtægter parate, og der blev holdt endnu et møde på Herløv kro. Ud fra afstemningstal kan man se, at der også her var minimum 17 husstande repræsenteret. På mødet blev kommuneingeniør Knud Conradsen valgt som dirigent. Der var titler på, når en person blev nævnt i protokollen. Om ikke andet var man husejer. Sådan var det de første år, i 50’erne blev stilen mindre formel. Knud Conradsen var kommuneingeniør og ansat på Teknisk Forvaltning i Herlev kommune og repræsenterede muligvis kommunens interesser i grundejerforeningen. Kommunen ejede nemlig det stykke jord, hvor vandtårnet lå, og man kan se, at kommunen indbetalte kontingent til foreningen indtil 1992. Men deltagelsen i foreningens møder stoppede længe inden da. Der var nok blevet meget andet at tage sig af end en lille vej.
Foreningens formål var dengang som nu vejens vedligeholdelse, men renholdelse, belysning og ordenens opretholdelse er også nævnt. Medlemmer er alle parcelejere på strækningen fra Herlev hovedgade til matr.nr.25a.
På dette matrikelkort, der blev udfærdiget i 1943, kan man finde matrikel nr. 25a. Den strækker sig fra den nuværende Højsletten ned mod Sømosen. Ikke et område som hører med i vores forening i dag, men sådan var det dengang. Her i ”Vesterled” boede formanden gartner Kragdahl Andresen. Her drev han sit gartneri, indtil jorden blev solgt og hele bebyggelsen med Unichusene blev bygget i 1968-69.
Tilbage til de første vedtægter.
Fastsættelse af bidrag til vejen vakte nogen diskussion. Almindelige husstande skulle betale 10 kr. om året, det var nr. 4-18a, 1-23 og Bakkehuset (Tårnvænget 11). Højstenhus (Tårnvænget 16) skulle betale 50 kr. og de øvrige ejendomme skulle betale 25 kr. (fx Gartner Rasmussen, Ålbrovej 22). Desuden skulle ”d’Herrer Gartnere”, de tre som var valgt ind i bestyrelsen, stille arbejdskraft til rådighed til vejens vedligeholdelse. To af gartnerne, I. Tobiassen Hansen og Kragdahl Andresen, skulle også dække en eventuel overskridelse af budgettet!!
Skrald
Aage Keller syntes, at gartnerne skulle betale mere, fra 100 til 300 kr., lige som han syntes, at de skulle stille med al kørsel og arbejde. Man blev dog enige om at se tiden an til generalforsamlingen i 1945. Aage Keller meddelte, at han havde sendt en skrivelse til politimesteren for at få forbudt kørsel med biler og vogne med skrald til gartnerierne. Kommuneingeniøren kunne dog meddele, at sådan en kørsel ikke kunne forbydes.
Gartnerier brugte på det tidspunkt skrald i deres mistbænke. Når skraldet rådnede, varmede det den overliggende jord op, og så kunne man så tidligere om foråret. Mistbænkene var dækket med glas, det holdt på varmen.
Her er en interessekonflikt mellem de store og de små på vejen. Gartnernes villighed til at dække et eventuelt underskud må afspejle, at de havde brug for en ordentlig vej til deres kørsel. Dels skrald, den ene vej, dels varer til Grønttorvet i København den enden vej. I Tubberup Tidende nr. 44 kan man finde to herlige billeder af lastbiler, som har kørt her på vejen i 1940’erne. Jeg kan desværre ikke bringe billederne her, da de er i privat eje.
Fortov og pligter
På mødet kom der en anden kommentar fra Alfred Petersen (Ålbrovej 12a), han ønskede at fortovet blev sat i stand. Vejen var på dette tidspunkt en grusvej og fortovet en sti langs den. Desværre var ”slagger og grus uforholdsmæssigt dyre for tiden”. Det var krigstid, så det blev også udsat til 1945.
Paragraf 9 i foreningens love beskrev hver enkelt medlems opgaver: Vej og fortov ud for parcellen skulle holdes ren og fri for ukrudt, og hegn og træer skulle holdes klippede. Om vinteren skulle der kastes sne og gruses. Levede man ikke op til disse forventninger, kunne bestyrelsen foranstalte, at det blev gjort for medlemmets regning.
Diskussioner
Foreningens love blev gennemgået og vedtaget. De trådte i kraft den 12. marts 1944. De allerfleste paragraffer blev vedtaget uden diskussion, men to paragraffer kaldte diskussionslysten frem. Det drejede sig som allerede nævnt om bidragets størrelse, det vi i dag kalder kontingent, og så diskuterede man, hvordan man kunne afgive sin stemme. Man vedtog, at man kunne stemme via fuldmagt, men et forslag om skriftlig afstemning faldt. Forslagsstilleren var Kaj Petersen.
Under regnskabets fremlæggelse stillede Aage Keller forslag om, at Johan Hansen skulle have 10 kr. udbetalt, fordi han rensede kloakken i vejen i 1939. Gartner Rasmussen mente, at kravet var forældet, så forslaget blev stillet til afstemning og blev ikke vedtaget. Man ruttede ikke med pengene.