Referat 2017

Referat af Generalforsamlingen onsdag d. 29. Marts 2017

Tilstede:

• Ålbrovej 2, 4, 7A, 8, 9C, 10A, 10B, 14, 15A, 15B, 17B, 19B, 21, 24A
• Tårnvænget : 5, 13, 17

1. Valg af dirigent: Ida Ålbrovej 7A blev valgt

2. Valg af stemmeudvalg: Helle Ålbrovej 14 og Per Ålbrovej 24A blev valgt

3. Protokol/spørgsmål til sidste års referat: Sekretær Anker, Ålbrovej 10B, oplæste referatet for Generalforsamlingen tors. 7. april 2016. Der var ingen spørgsmål til referatet.

4. Formandens beretning: Borgmesteren møder grundejerforeningerne, afholdt d. 6. oktober 2016. Borgmester Thomas Gyldal Petersen holdt en tale med fokus på udviklingen i Herlev. Af nye tiltag blev følgende fremhævet: Nyt shopping center BIG, planer for en letbane, fornyelsen af bymidten samt etablering af verdens tredje største diabetes center. Det er muligt at fremsende spørgsmål forud for mødet – hvilket der dog ikke var nogen der havde benyttet sig af.

Salg af ejendomme:

• Ålbrovej 9A: 15. April, kan vi byde velkommen til Katja og Niels fra Frederiksberg
• Ålbrovej 22: Vi kan også byde velkommen til Siham Yennsek og Jermiin Knudsen.

Oplysning til dem som har fibernet: Det er muligt at udskifte Yousee/TDC med Gigabit hvis man ønsker en hurtigere forbindelse.

Hjemmeside: Vi har en fantastisk flot hjemmeside med bla billeder af vores huse, aktiviteter så som loppemarked og vejfest der giver et rigtigt positivt indtryk af vejen (sammenhold og historie). Et forlag kunne være at bruge den i forbindelse med salg af bolig. Ideen er hermed givet videre. Link til hjemmeside: www.grundejerforeningen.dk

Vejfest: Vejfesten blev i år afholdt i det mest fantastiske sommervejr – ikke en dråbe regn. Der var kreativt skatteløb gennem diverse haver med poster, der krævede håndværkergen (slå søm i), en god næse (skulle identificere forskellige dufte) osv. Festen sluttede af med grillmiddag midt på vejen.

5. Regnskab/budget: Kasserer Jens Gleerup, Ålbrovej 19 B, gennemgik regnskabet for forsamlingen. Regnskabet blev godkendt af forsamlingen.

6. Snerydning: Snerydningen blev livligt diskuteret om hvorvidt vi skulle fortsætte med rydningen i forhold til økonomien og ydelsen vi fik fra kommunen. Malhtesen, Ålbrovej 14, foreslog formand Camilla, at ved næste møde hos borgmesteren, at pointere, at vi som borgere, der betaler til kommunen, burde have samme mulighed for økonomisk hjælp til snerydningen, som andre borgere i kommunen, uagtet vores vej er en “offentlig privatvej”! Ved en afstemning var der flertal for en fortsættelse af ordningen med kommunen.

7. Indkomne forslag:
Forslag 1. Fra Ida Draupner, Ålbrovej 7A : Belægningen der sikrer kanten på vores vej, er blevet delvist ødelagt af TDC, da de gravede fibernet ind. For at sikre vores dyre asfalt bør siderne genetableres. Forslaget går på indkøb af nye skærver og evt. suppleret med en eller anden form for stabilisering/fastkøring Forslaget kan gå på flere løsninger : A: Kræv at TDC gør det. De lovede genetablering. B: Indhente tilbud fra firma (helst lokalt) om at få det gjort. C: Gør-det-selv løsning, hvor bestyrelsen sørger for indkøb og der indkaldes til arbejdsdag, hvor vi gør det selv, evt. i forbindelse med en sommerfest.
Til forslag 1: Per Ålbrov. 24A, tilbød at kontakte TDC i forbindelse med opgravnings-problemet! Genetableringen af vejsiderne vil der blive arbejdet videre med i vejudvalget, mens forslaget om gør-det-selv løsning ikke blev vedtaget!

Forslag 2: Fra Niels Peter Nielsen: Afsættelse af kr. 1.500,- til vejfesten. Som formidles af festudvalget. Penge tages fra fælles kontingent.
Til forslag 2. pointerede Jens Gleerup, at vi ifølge de nuværende vedtægter i Grundejerforeningen ikke har mulighed for at give penge til aktiviteter som vejfest. Der er dog sat et arbejde i gang med at få opdateret vedtægterne via advokat bistand.

8. Valg til bestyrelsen: Helle Malthesen Ålbrovej 14 blev valgt ind som sekretær til bestyrelsen. Ida Draupner Ålbrovej 7A og Jan Løfquist Tårnvænget 5, blev valgt til revisorer.

9. Vejudvalg: Der er problemer med genetableringen af vejsidebelægningen efter opgravning til fibernet, samt opgravning ved Daniella Schønneman Tårnvænget 13 af alternativt firma! Jens Gleerup foreslog at kunne genetablere vejsidebelægningen i forbindelse med monteringen af “bumpene” på vejen! Jens Gleerup gjorde rede for mulighederne omkring vejbump, eksempelvis pude- trapez-bump, og i øvrigt omkring den research der er foretaget! Jan Løfquist Tårnvænget 5, Jens G. Madsen Ålbrovej 19B og Rune, Ålbrovej 21 blev genvalgt til vejudvalget.

10. Festudvalg: Camilla Ålbrovej 4, Kitt, Ålbrovej 21 og Niels Peder, Ålbrovej 17B blev genindvalgt. Festudvalget pointerede, at enkelte til sidste års vejfest, ikke havde indbetalt 20 kr. til formålet. Festudvalget vil derfor appellere til, at alle deltagere til vejfesten, vil huske en indbetaling. Festudvalget har planlagt, at vejfesten vil blive afholdt lørdag d. 9. september 2017

11. Eventuelt: Der er intet at tilføje

Generalforsamlingen blev afsluttet i god ro og orden

Herlev onsdag d. 29. marts 2017

Sekretær Anker Christoffersen